- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
486

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 486
den og tømme den halvt. Han gjorde derefter flere afmægtige
Forsøg paa at rejse sig, men da han laa i en Stilling som en
Akrobat, der spiller med en Globus paa Fødderne, lykkedes det
ham først efter adskillige Gyngninger frem og tilbage at faa
Benene svingede ud over Sengekanten.
»Av, av, av!« jamrede han sig efter denne Kraftanstren-
gelse. »Det kan nok være, der er Tømmermænd i Kvist-
etagen! . . . Aa, hvor jeg er daarlig! Jeg tror, jeg med det
samme vil melde mig ind i Begravelsesselskabet af 1854. . .«
»Skynd Dem nu lidt at komme i Tøjet! . . . . De maa
hjælpe mig, for ser De . . .«
»Lad være at tale til mig, før jeg har faaet en Dukkert!
Jeg kan ikke opfatte noget alligevel . . . Gid Fanden havde
alt Spiritus! Det skal vare noget, inden jeg igjen rører ved
det Pøjt!«
Under dette Løfte, som Sinding var meget tilbøjelig til
at aflægge hver Morgen, var det lykkedes ham at faa fat i
den ene Strømpe og faa den trukken paa; uheldigvis havde
han imidlertid taget den bagvendt paa, saa hans Tæer kom til
at sidde fast i Strømpens Hæl, og da han ikke trods al An-
strengelse kunde faa dem længere ind ad denne Vej, satte han
Foden, der ved Tilvæxt af Strømpen havde opnaaet en meget
anselig Længde, paa Gulvet og gav sig til at stirre højst over-
rasket paa dette Fænomen.
»Halloj, Lundsgaard, kom her og se! . . . Jeg maa være
kommen til Skade med min Fod iaftes; den er svulmet op
til en Længde af halvanden Alen — det er ganske umuligt
at faa Strømpen paa den! . . . Jeg kan ikke begribe, hvordan
det er gaaet til, for jeg har ingen Smerter i den, nej aldeles
ingen Smerter . . . »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free