- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
502

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 502 —
Nydelse hun helligede Bonnesen hele sin Opmærksomhed, medens
det lod til, at hun ganske havde glemt Astrups Tilværelse,
noget vor lille Ven ikke tog sig halvt saa nær, som man kunde
have ventet. Det bekymrede ham meget mere, at han ikke fik
noget Svar paa sit Telegram, og han var ikke langt fra at an-
tage, at Konen var rømt til Amerika med Kassen og hele Post-
og Telegrafstationen.
Da det var en Aftale mellem Herrerne, at de skulde be-
give sig ud til Pilealleen ad den gamle Jernbanevold, maatte de
snart bryde op ; men nu opstod der den Vanskelighed, at Post-
mesteren erklærede ikke at kunne tage afsted. før det ventede
Telegram var kommet; da dette imidlertid stadig udeblev, fik
de Andre ham dog overtalt til at gaa med, efterat det paa
det mest indtrængende var paalagt Trine, saasnart Telegrammet
kom, at sende et Bybud ud med det til Astrup i Pilealleen.
Herrerne tog altsaa Afsked med Damerne, og saavel Bonnesen
som Astrup undredes i højeste Grad over de mysteriøse Smil
og Nik, hvormed Frk. Fangel ledsagede sit Ønske om, at de
maatte more sig rigtig udmærket.
Den gamle Jernbanevold bærer ikke sin Titel af Vold med
nogen synderlig stor Berettigelse; kun en kort Stump af Vol-
den rager endnu op over det øvrige planerede Terræn, i hvis
lerede Jord Ens Fodspor selv efter mange Dages Tørvejr efter-
lade Mærker som i Asfalt, der er halvt smeltet af Solstraa-
lerne, og man kunde snarere fristes til at anse de afstukne,
ubebyggede Fortsættelser af Sidegaderne, som hæve sig over den
omliggende Eng, for Jernbanedæmninger.
Sindings Frygt for, at man skulde bevæge sig med en alt-
for stor Jernbanefart, viste sig meget snart helt ugrundet; den
eneste Lighed, deres Tur havde med en Jernbanekjørsel, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free