Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun adskilte ved Plankeskjærmbrædtet, vare deres Damer flyg-
tede ud af Lysthusene op til det øvrige Selskab.
Postmesteren, som først var bleven næsten bedøvet af den
uventede Illumination, var nu kommen saa meget til sig selv,
at han fandt det klogest at forsvinde paa en saa lidt opsigt-
vækkende Maade som muligt, hvilket han iværksatte ved paa
alle Fire at kravle ud under Bordet. Han var saa heldig at
have naaet Udgangen, da Bonnesen og Jens omsider gjenkjendte
hinandens Stemmer.
»Hvad Fanden, det er jo Dem, Lundsgaard!« udbrød Bon-
nesen.
»Er det Bonnesen?« svarede Jens.
»Javel! Men hvordan Pokker gik det til, at De faldt ned
af Bænken?«
»Jeg? . . . Jeg faldt ikke ned . . . Det var jo Dem!«
»Mig? Nej, gu’ var det ikke nej!«
»Jamen saa maa her jo dog være en Fremmed her-
inde . . .«
Postmesteren saae dem stryge nogle Tændstikker af for at
lede efter den formentlige Misdæder, men han havde ikke Tid
til at vente og se dem blive lange i Ansigterne. Skrækslagen
ilede han afsted; han havde kun Tanker for alle de Ulykker,
han vilde faa af den gamle Lundsgaard, hvis han kom hjem
med Jens som forlovet Ægteskabskandidat, og det eneste Mid-
del, han i Øjeblikket kunde tænke sig til at forhindre et saa-
dant Udfald af Sagen, bestod i strax at sætte Søeborg ind i
Forholdene.
Oppe i den anden Ende af Haven havde de øvrige Gjæster
imidlertid atter bænket sig, meget forventningsfulde med Hen-
syn til det lovede Traktement; Søeborg var af Konen bleven
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
