Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 515 —
»Hvad det kommer Dig ved?« gjentog hans lille Ven
konsterneret.
»Ja, jo, det forstaar sig . . . men jeg mener, naar de
to unge Mennesker synes om hinanden, saa for mig gjerne!«
»Men der kan ikke blive noget af den Forbindelse. . .«
»Hvad, hvorfor? . . . Hvad er det, Du siger?« spurgte
Søeborg halvhøjt og blev paa een Hang alvorlig.
»Sandheden! . . . Jeg vil sige det ligeud, som det er:
Jens er bunden derhjemme . . .«
Havde Søeborg modtaget den første Del af Yennens For-
tælling med stor Eo, gik han nu til den modsatte Yderlighed.
Søeborg hørte nemlig til den Slags Mennesker, om hvem selv
deres gode Bekjendte tro, at de ere meget rolige og kold-
blodige, medens Familien kan fortælle ganskeandre Ting om
deres Temperament, og blev han bragt ud af sin tilsyneladende
Ligevægt, kjendte han ingen Grænser.
Bleg af Sindsbevægelse sprang han op og raabte kort og
myndig: »Pouline! . . . Lundsgaard!«
Familien, som strax saae, hvorledes det var fat med ham,
flokkede sig om ham og spurgte ængstelig, hvad der var hæn-
det, men hans eneste Svar lød: »Hvor er Lundsgaard? . . .
Skaf fat i Lundsgaard!«
Jens, som netop var paa Vejen op til Lysthuset sammen
med Bonnesen, hørte, at der blev kaldt paaham, og frem-
skyndede sine Skridt for at spørge, hvad man vilde ham.
»Kom herhen og sig, at han lyver!« raabte Søeborg
til ham.
»Hvem?« lød Jens’ meget naturlige Spørgsmaal.
»Astrup! . . . Han siger, De er forlovet i Jylland!«
»Hvad? . . .«
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
