- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
23

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Af Hanne Buntzens Optegnelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

Hustru, men en Veninde, en Fortrolig, til hvem han kan
udtale sig om det ," hvori hans Livs Interesser gaae op.
Et Ægteskab uden Meddelelse, uden Fortrolighed er intet
sandt Ægteskab Samlivet bliver tørt for ham, ulykkeligt
og tomt for hende. Hver gaaer sine Veie, uden at disse
Veie støde sammen, saaledes at de kjærlig kunne vandre
ved hinandens Side. Havde Heiberg været af de Men-
neskerspder udtale sig frit og aabent, da havde der været
al Sandsynlighed for, at hans lille Hustru med sin klare
Forstand, sit varme Hjerte, sin hurtige Opfatningsevne
havde formaaet at sætte sig ind i alt, hvad der bevægede
hans Sind og Tanke,· og maaskee han da ofte selv havde
forundret sig over de Svar, de Raad, som kunde komme
fra en umiddelbar Kvindes sunde Forstand; Men han
taug om alt. Enkelte Gange forsøgte hun at nærme sig
den tause Mand med Bøn om, at han vilde aabne sit
Hjerte for hende, men hans kolde, ironiske Svar gjorde,
at hun trak sig frygtsom og sky tilbage, og de fjernede
sig mere og mere fra hinanden. Fra det Øieblik Hei-
bergs Hustru havde født den lille Johan Ludvig til Verden
— hun var dengang 18 Aar — fra det Øieblik det lille
Barn laae i hendes Skjød, følte hun sig lykkelig over al
Maade. Hele det Fond af Kjærlighed, som hendes varme-
Hjerte svulmede -af, kastede hun nu over paa dette Barn,
med en Styrke, en Inderlighed, som ingen Grændser »
kjendte. Ogsaa Heiberg var glad ved den lille Dreng,
og dog kunde den stygge Vane at sige-noget Koldt og
Haardt faae Overhaand, selv over Kjærligheden til Barnet.
Saaledes engang, da den lille Dreng var meget syg, og
Moderen skjalv ved Tanken om at kunne miste ham, som. (

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free