- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
41

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Af Hanne Buntzens Optegnelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41

somhed udgjod Taarer og udbrod: »J min Uvidenhed har
jeg hengivet mig til en Mand, der aldrig har elsket mig
og for hvem min Ære endog er ligegyldig.« Kan man
undres over, at der i hendes Hjerte indsneg sig en Kulde
mod denne Mand, hun engang havde seet op til, men
som nu stod for hende i·et heelt andet Lys, at der Dag
for Dag dannede sigen dybere Kloft imellem hende og
ham, der ikke længere kunde udfyldes, og at hun tilsidst
saae sig som den, der stod ene og forladt, kun henviist
til sin egen Kraft og til den Hjelp, hun anraabte om
ovenfra. « ·

Saaledes stod Sagerne endnu i. nogen Tid. Da
indtraf til hendes Lykke pludselig en Ordre, der kaldte
Duveyrier hjem til sit Fædreland, og hun var frelst for
en Brøde, der, selv om Alverden blev uvidende herom,
tynger en ædel Kvindes Samvittighed hendes øvrige Liv
igjennem. Duveyrier reiste altsaa bort, men uagtet hun
følte sig lettet ved hans Bortreise og takkede Gud for, at
hun var gaaet reen ud af dette Forhold, indsneg der sig
dog i hendes Sind Savnet af et Menneske, der hang ved
hende med Ømhed og Varme, medens hun forblev i den
kolde Temperatur, hun var omgiven af.

Hun levede nu atter stille i sit Hjem, tilbagetrukken
i sig selv, ·og udviklede i denne Eensomhed mere og mere
sin Personlighed Heiberg var de fleste Aftener samlet
med sine politiske og litteraere Venner i de Clubber, hvor
man efter Datidens Skik mødtes med hverandre. Naar
hun da om Aftenen havde bragt sin lille Dreng til Ro,
udfyldte hun sin Eensomhed med at spille og synge og
med at udvide sine Kundskaber i sit eget og i fremmede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free