- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
186

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. P. A. Heiberg til Thomasine Heiberg, 19. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

for; det var Hanne og Laurenze. Du spurgte mig et
Par Gange, om jeg var misfornoyet med, at han kom i
vores Huus. Kunde jeg have svart Dig, hvad der var
min Meening, uden at fornærme Dig? nemlig, at det ikke
var hans Besøg, men hans Assiduitet, der mishagede mig.
Ak, min gode, kjere, evig elskede Thomasinel Apparencerne
vare allevegne imod mig, det følte jeg altfor vel, men jeg
vilde hellere taale det, end at de skulde være imod Dig.
Jeg har begaaet mange Feyl imod Dig, som jeg angrer,
og vilde græde blodige Taarer over ;’ men de fleeste af
dem, om ikke alle, havde deres Grund i min inderlige
Kjerlighed og min usigelige Hoyagtelse for Dig. Min
Ulykke er, at jeg elskede Dig som en Mand, at jeg ikke
kunde fornedre mig tils at spille en forelsket Corydons
Rolle; jeg havde da bedraget Dig, og Du havde været
lykkelig ved Bedrageriet, indtil Du eengang var vaagnet
op af Din Drøm. Da havde Du foragtet mig.

Jeg havde just nu Besøg af en Ven. Han saae, at
mig fattedes noget, og spurgte mig derom. Jeg faldt i
Graad, og bad ham forskaane mig for Spørgsmaal. Ak,
hvor er man ikke ulykkelig, ikke at kunne være Mand, naar
man meest behøver det! Min Vert spørger mig, og jeg
kan ikke give andet Svar. Nu er jeg frie, og fortsætter
· mit sørgelige Arbeyde. — Du erindrer mig om enScene,
som jeg for længe siden har glemt, hvorved jeg skal have
erklæret, at jeg aldrig havde været forelsket i Dig. Hvad
jeg forstaaer ved forelsket, det har jeg forklaret, og tier.
altsaa. De Ubehageligheder, som denne Scene forvoldte,
har jeg ogsaa glemt; men gjerne vil jeg tilstaae, at Feylen
maaskee var min og eene min. Ak! jeg bliver haardt nok


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free