Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 61. Johan Ludvig Heiberg til Fru Gyllembourg, 9 Novbr. 1804
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
351
saa ofte havde fortjent at miste. Naar Du for min egen
Skyld har rettet mine Feyl, saa tilstaaer jeg med Skam-
fuldhed,· at jeg har misbrugt din Omhu og din Godhed;
jeg har opført mig slet. — Men kan min oprigtige For-
trydelse og. visse Forbedring ikke paa mindste Maade godt- ·
gjøre de store Feyl, som jeg har begaaet? ——— Du tilgiver
dem sikkert. Men jeg kan ikke nægte, at jeg ønsker dette
maaskee grusomme Ønske, at Du maatte engang komme i
trængende Omstændigheder, og at det da maatte være mig
tilladt, at nyde den Lykke, at kunde hjelpe Dig, at jeg paa
Din gamle Alder maatte være Din Støtte og Din Trøst.
Vilde den blinde Skjæbne lade dette blive min Lod, da
skulle jeg ansee mig for at have opnaaet Lykkens høyeste
Spids, at have naaet det Maal, som venter mig, at have
fuldendt den Bestemmelse, som kalder mig; denne min
vigtigste, største og lykkeligste Bestemmelse her i Verden!
Derfor beder jeg Gud as mit inderste Hjerte om at
lade Dig leve sund, fornoyet og lykkelig i mange mange
Aar, og naar Døden engang kalder Dig, at han da vil
lade Dig nyde den Lykke, som sikkert skal vederfares alle
gode og retskafne, at vi maa sees igjen, og gjenkjende
hinanden! — ’
Modtag, o kjereste Moder! denne ubetydelige liden
Foræring, som et ringe Bevis paa sønlig Taknemmelighed.
Saaledes som den nu viser sig i det smaa, saaledes give
Gud, at den for Fremtiden maa vise sig i det store. —
Din inderlig hengivne
" og lydigc Søn
Johan Ludvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
