- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
359

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 62. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 18. Novbr. 1805

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359

først skulde der spises til Middag. De vilde hverken til-
lade mig at danse med denne kjere Kjole, eller at klæde
mig om, til Dansen begyndte, som de andre Damer og
mine Systre gjorde. Det gjorde mig nu rigtignok megen .
Bekymring, men dog fandt jeg mig ·deri uden videre.
Men nu hændte det sig, at om Morgenen, som denne
Fest skulde være, kom den omtalte Kjole fra Skræderen,
ligesom jeg var kommet op. Uden at begjære at faae
den paa den Dag, trøstede jeg mig med at betragte den, ·
og fordybede mig saaledes i denne Betragtning, at jeg
glemte at drikke mit Theevand, saa det blev koldt. De
var gaaet ud af Værelset og kom ind igjen. Jeg stoed
endnu paa samme Plet og saae paa Kjolen, hvorover De
blev overmaade vreed og med saa megen Hidsighed og
Strænghed tiltalte mig for min Barnagtighed og Uordent-
lighed, at lade mit Theevand blive koldt, at jeg brast hæf-
tig i Graad og kunde ikke holde op igjen at græde, saa
at jeg kom saa bleg og -rødøjet til Festen, at alle Menne-
sker spurgte mig, om jeg var syg, og hvad der fejlede mig,
hvilket gjorde mig forlegen og aldeles fordærvede mig al
den Dags Fornøjelse, som jeg i mere end l4 Dage havde
glædet mig til. Jeg veed vel, at dette er en meget
ubetydelig Anecdotc, men den viser det Forhold, som vi
stode i til hinanden; og jeg beder Dem, sporg Deres egen
Samvittighed, om jeg ikke kunde erindre Dem om hun-
drede lignende. Hvor mangen Time har De ikke seet
mig bitterlig at bortgræde, af disse den første Ungdoms
glade, lette, uigjenkaldelige Dage! Man leer og græder
lige let i disse Aar, det .er sandt! men ikke noksom kan
man vogte sig for saaledes at saare det rene Sind, som,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free