- Project Runeberg -  Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig /
394

(1830) [MARC] Author: Peter Andreas Heiberg - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394

at vide, hvorledes Embargoen, i det mindste i nogen Maade,
kunde hæves,· aabenbarede jeg mine Statshemmeligheder for
en Ven, der besidder grundige Kundskaber i denne Green af
Statsoekonomien3 og han sagde mig at jeg ikke maatte give
mig i aabenbare Fejde med en stærkere Magt; men at jeg
derimod, for at erholde en tilstrækkelig Affætning af mine
egne Produkter, maatte give efter fra min Side, og tillade
noget- større Jndforsel af fremmede Vahrez tilfoyende at denne
Statsforandring maatte iværksættes med en fornuftig Lang-
somhed.» Jeg fulgte dette Raad, og fandt, efter faa Ugers
Forløb, at Udferselen blev lettere, efterhaanden som Indfør-
selen forogedesz og lidt efter lidt kom Tingene i den vedbow
lige Ligevægt. Efter nogle Maaneders vedvarende Iagtta-
gelse af denne Forholdsregel, besinder jeg mig nu langt bedre
end forhen; og jeg maae lade Dronning Natur vederfares
den Ret at tilstaae, at hun, skjøndt hun er en despotisk Dame,
dog alligevel er bedre at komme tilrette med, end hendes Mi-
nistre, Lægerne, Kirurgerne og Apothekerne. Saaledes gaaer
det ogsaa iden politiske Verden, hvor Erfarenheden har lært
mig, at det er langt mindre farligt at stode den hoyeste
Magthaver for Hovedet, end at saare de Personers lille
Egenkjerlighed, der udøve Magten i hans Navn. Den første
kan tilgive, endog en grov Fornærmelse; de sidste derimod til-
give aldrig, end ikke den mindste Handling der lægger Hin-
dring i Vehen for deres personlige Fordeele eller Hensigter.
Den Alder, hvortil jeg nu er kommet, lader mig med
Vished forudsee, at min Oplesnings-Time ikke kan være
langt borte, og denne Tanke foruroliger mig aldeles ikke;
men hvad der i nogen Grad foruroliger mig, er mit Syns
daglig tiltagende Svækkelse. Jeg har arvet, efter min Moder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:46:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paherind/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free