Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-,Es’
heds-Stand, der staaer-skrevet iSkjebnens Bog, som det ikke
er tilladt nogen Dødeligs Haand at aabne.— Jeg ønsker
hverken at forkorte eller forlænge den bestemte Tid, om- end-
og dette var mueligt. Har jeg ikke været iblandt de Lykke-
liges Tal paa Jorden, saa kan jeg heller ikke regneimig
iblandt de Ulykkelige. Overalt er Begrebet om Lykke og
Ulykke i denne Verden hoyst relative. Mange føle Savn,
og kalde sig Ulykkelige, selv midt iVelstand og Overflødighed;
andre derimod troe sig, ikke ulykkelige, det er at sige, lykke-
lige, selv under Modgang og Mangel; naar disse kuns ikke
ere alt for haarde og trykkende. Denne har været min Lod
i Verden; jeg har ofte kjendt Modgang, ikke sjelden Mangel,
vist nok ikke paa Livets første Fornødenheder, men paa saa-
danne Behageligheder, der, i Betragtning af den Stilling,
hvori jeg bestandig har staaet, vare blevne mig, paa en vis
Vdaade, til virkelige Nødvendigheden Jeg har vidst at finde
mig i min Skjebne med al muelig Taalmodighed. Jeg har
været udsat for Forfølgelserz jeg paastaaer ikke at disse have
været aldeles ufortjentez men det kan jeg sige, uden at for-
nærme Sandheden, at mine Avindsmænd have drevet deres
Fiendstab imod mig langt ud over de Grændser som Retfær-
digheden afpæler, og som deres egen Samvittighed har kun-
net billige. Og dog er det mig umueligt at bære Rag til
disse mine Forfølgere, naar jeg betænker, at de, uden deres
Vidende, og sikkert imod deres Villie, ere blevne mine Vel- »
gjørerez thi, i hvor ubetydelig endog min Lykke har været i
et fremmed Land, vilde den dog have blevet meget ubetydeli-
gere,i mit Fødeland. Jeg veed ikke, om der, iblandt de
Levendes Tal, gives noget eneste Menneske, der endnu er
min Fiendez men, om saa er, vil hans Fiendstab snarere smigre
end bedrøve mig, og være mig aldeles ligegyldig, saasom jeg
er, paa det fuldkomneste, overbeviist om at det i hans Hjerte,
er ham umueligt at ringeagte mig. Altsaa, og i det jeg slut-
ter dette Skrivt, hvori jegegentlig kuns har talt om mig
selv, kan jeg tilegne mig den Engelste Digters Ord, der siger:·
Frjends l have melde-, whom envy must mumlele
But uot one foe, whom l shoultl szh a frie-ul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
