Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heibergs Ungdom - III. Studenteraar. «Store Filologikum». Kandidataar. — Flugt til Sverig. Hvorfor han flygtede. Han lader sig hverve til Soldat. Frikjøbelse. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor han flygtede. 23
i Replikskiftet i Anledning af hin Bagvaskelse
har vi rimeligvis Heibergs latente Vidnesbyrd
om, hvad det var for en Ungdomssynd han
havde begaaet: «Dyrendahl: Jeg husker nok
den Gang, da han for nogle Aar siden fejede
tre hundrede Daler ud paa én Aften i Hazard
spil! Winther: For nogle Aar siden, . . . ,
Gaa Fanden i Vold, Herre ! Hvad gjorde
han og jeg for nogle og tredive Aar siden?
Jeg husker, hvordan jeg sværmede; og har han
glemt sine Historier, saa har jeg, bitter Død
ikke. Kom mig ikke med saadanne Halunk
streger! for der skal andet til, før L faar mig
vred paa Knøsen» . At Heiberg under Skildringen
af Erfurt har tænkt paa sig selv, derom kan
der næppe være Tvivl.
Jeg holder mig altsaa overbevist om, at
Heiberg blot er rømt af Frygt for Gjælds
fængslet ikke af Frygt for Tugthuset. Naar han
ikke desto mindre aldrig kunde glemme denne
Episode af sit Liv og var ængstelig for, at
Nogen skulde blotte den, turde dette være be
grundet i hans prikne Æresfølelse og næsten
overdrevne Sans for borgerlig Agtelse. Hele
hans Liv igjennem var det «Agtelse» han satte
højest af Alt, hvad Samfundet kunde skjænke
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
