Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - II. Fortsættelse: Operaparodier og Sangspil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 P. A. Heiberg i Kjøbenhavn.
fremlyser af en’ Sang, de ofte have sunget sam
men, og saa synger hun. Saaledes fremdeles.
Enhver, der besidder Sans for den Maade,
hvorpaa et digterisk Arbejde skal virke, vil
strax se, at dette er noget aldeles Upoetisk og
Mekanisk 1). Selv P
. A. Heiberg syntes, retledet
af Schulzs Fingerpeg, at have faaet en Følelse
af det Urigtige i dette Greb; thi han opgiver
det senere. — Derimod fandt Tilskuerne Op
trinene i «Indtoget» morsomme og Dialogen
vittig. Forfatterens Hensigt med dette Stykke
var, i den komiske Hovedfigur Bræger (som,
ved at gjøre Musik for en fremmed Prins, der
skal rejse gjennem hans Landsby, haaber at
blive udnævnt til Hofkantor) «at vise det Lat
terlige hos et Menneske, der med Magt eller
List vil hæve sig over den Stand, hvori en
billig Skæbne satte ham, samt hvorledes man
gjør sig selv til Skam, nåar man vil efterabe
sin Overmand i Magt og Kundskaber. Thi det
er en stærk grasserende Sygdom at efterabe
dem, der forekomme os at staa i nogen høj
Afstand fra os; og at Efteraberen næsten altid
gjør sig latterlig, det har Erfaringen til alle
x) Selv i vor moderne Litteratur er dog denne Be-
synderlighed atter kommen frem, saaledes i H. Drach-
manns Fortælling «Tannhåusers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
