Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - V. «Rigsdalersedlens Hændelser». — Niels Ditlev Riegels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 P. A. Heiberg i Kjøbenhavn.
Prosa var slet. Han synes ikke at have brudt
sig derom, og vedblev at skrive som før. —
Naar man i længere Tid har læst ham, er det
som man kan høre en harmfuld og ophidset
Mand tale: hans stærke Sindsbevægelse ligesom
kvæler Ordene og gjør hans Foredrag abrupt.
Hans Ironi er uden aandelig Overlegenhed,
fordi den ikke er Andet end bunden Bitterhed,
der bliver frigjort; hans Hentydninger og Sar
kasmer frastøde, dels fordi de ofte synes os
grundløse, dels fordi de undertiden forekomme
os at udgaa fra en ophedet Hjærne. — Og
dog kunne disse Egenskaber, som mere passe
for en Agitators Tribune end i en Skribents
Værk, undertiden bringe Riegels til at sige
slaaende Ting. Man læse f. Ex. dette Citat af
hans politiske Lejlighedsskrift: «Julemærker
fra Byen og Landet (1790):» Nu skal man høste
uden at saa; gifte sig uden at elske hinanden;
trykke hinandens Hænder uden at mene der
med; give Løfter, uden at tænke paa at opfylde
dem. Ærestegn uddeles til dem, der ere van
ærede. Der fabrikeres, uden man sælger;
handles, uden at vide, hvor Vindingen skal
komme fra; der grubles i Videnskabens Rige,
uden at have Virkeligheden til Grund. Man
skriver Bøger, foråt tjene Penge, ikke for Sand
hedens Skyld; der prækes, uden at man efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
