Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - VI. «Heckingbornfejden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 P. A. Heiberg i Kjøbenhavn.
Søn — til den unge Tode. — Skulde man dog
tro, at en Mand af Talenter og Vittighed kunde
fornedre sig saa dybt; kunde gjøre sig selv saa
foragtelig for et sædeligt Publikum ; kunde be
sudle sine Hænder med saa uædle Vaaben —
alene foråt opnaa den sørgelige Ære, at have
været den Første i Danmark, som ved et lum
pent Avtor-Kneb, søgte at bedrøve en værdig
Familie; den Første, som drog til Felts mod et
tolvaars Barn!» — Det var om denne Gutfeld
Præsten Pavels senere erklærede, at han var ham
uopnaaelig i «kunstig Deklamation og legemlig
Veltalenhed» og at «han ganske
satte sig ud over det Sanselige, nåar Aanden
blot fandt behagelig Næring». Her har man
nu en Prøve paa Gutfeldts «Deklamation»; hvis
«hans legemlige Veltalenhed» har præsteret
noget Tilsvarende, har den maattet være et
stærkt Indgreb i Skuespillernæringen ; og hvad
«Aandeligheden» angaar, saa bemærker N. M.
Petersen 1), at han erindrer Gutfeld fra «de
Ædegilder, der i sin Tid var Mode ved Be
gravelser». Rahbek, der har en Overflod paa
Adjektiver for enhver Person, han har kjendt,
kalder ham blandt Andet «den indgode Gutfeld» 2).
’) Bidrag til d. danske Lit.-H. V, i.
2) Erindringer IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
