Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XII. Malte Konrad Bruun. Rahbek som «Frihedsmand». Til Rahbeks Karakteristik. Jens Zetlitz som Reaktionær. Heiberg dadler Rahbek. Bruuns Satire. «Dyvekefejden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malte Konrad Bruun. 353
Blik og den ofte stærkt tøjlede Sindsbevægethed.
— Det var Drengen og Manden.
Bruuns Digtertalent er langt større end
Heibergs. Medens Heiberg paa sin skarpe,
faste Maade ligefrem indexercerer sine politiske
Maximer med det Publikum, der synger hans
Viser, ere Bruuns Viser flotte, raske, fulde af
Vittighedsglimt og ironiske Smaabraadde. Og
ikke alene Visen er hans Felt, han skriver Satirer
i Stolbergs Manér og tumler sig med Virtuositet
gjennem hele Lyrikkens Skala ligefra det alvorlige
Tankedigt op til den højtstemte Ode. I Tids
digtet kan han være sublim : -
«De Stormænds Gunst, den Fødselsglimmer,
de tomme Navnes Bjældelyd;
O! al den Sæbebobleskimmer
kan være Børns og Hofmænds Fryd.
I Visdom kun vi søge Ære,
og Dyden kun vor Adel er.
Ja, Brødre, Mennesker vi ere!
0 føler denne Titels Værd.»
Ogsaa filosofiske Evner raader han over.
Naar man har sagt, at Malte Konrad Bruun
staar udenfor sin Samtids kantianske Bevægelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
