Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XII. Malte Konrad Bruun. Rahbek som «Frihedsmand». Til Rahbeks Karakteristik. Jens Zetlitz som Reaktionær. Heiberg dadler Rahbek. Bruuns Satire. «Dyvekefejden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Malte Konrad Bruun. 363
Lejlighed: Bernstorff døde. Bruun, som hørte
til de Poeter, der ikke kan lade noget Op
sigtvækkende passere, uden strax at slaa til
Lyd for et eller andet højtstemt Digt, forfattede
da sin bekjendte «Ode», der vel mangler den
evaldianske Lyriks Inderlighed, men ikke dens
Sving, og for hvilken der i hvert Tilfælde i
det Øjeblik var Resonansbund i det danske Folks
Hjærte, der sørgede over Tabet af en stor
Statsmand. Bruun benyttede da den Stemning,
hans Digt havde vakt til at gjøre Regeringen
en Afbigt; og han fik Tilgivelse paa den Be
tingelse, «at han for Fremtiden gjorde bedre
Brug af sine Evner».
Hjemkommen ’ til Kjøbenhavn digtede han
en ny Ode i Anledning af Admiral Billes
smukke Sejr ved Tripolis. Og nu løftedes den
unge Mand paa Hænderne som Nationaldigter,
medens man skændte paa Prof. Cl. Frees Horne
mann, fordi han ikke havde advaret sin unge
Ven mod den oppositionelle Publicistiks Afveje.
— Bruun kunde dog ikke bare sig for ved første
bedste Lejlighed igjen at udæske Regeringen
ved sin Polemik. Atter kom dennes Advokat
i Bevægelse; atter flygtede Bruun til Hveen og
derfra til Sverig. Atter bad han ynkelig for sig
for at faa Lov til at vende tilbage: «Jeg vilde»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
