Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XIII. Ængstelse for Skrivefriheden. Utilfredshed med Presseloven. Diskussion. Heibergs «En Draabe etc.» — Heibergs religiøse Standpunkt. — Han ansøger om Notarposten. Colletts Afsættelse. «Notarialfejden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Colletts Afsættelse. 423
holde Heiberg til Gode. Allerede for Aar siden
havde han talt med en af Cancelliets indflydel
sesrigeste Mænd, Generalprokurør Chr. Col
bjørnsen, om Tingen, og senere havde han ved
hine fremlagte Vidnesbyrd mer end tilstrækkelig
dokumenteret sine Kvalifikationer. Desuden hvad
vilde al denne «Opvartning» have hjulpen?
Olsen skulde have Posten — og han fik den. —
Maaske skulde Heiberg nu have tiet og
ladet Kjendsgjerningen om hans uretfærdige Til
sidesættelse tale; maaske havde dette været
bedst for den danske Frihedsbevægelse og ham
selv; men en saadan Tavshed har næppe stem
met overens med hans Æresfølelse og hans Op
fattelse af en offentlig Udtalelses Betydning. Des
uden fandt der netop paa den Tid Magthand
linger Sted, som gjorde ham det betænkeligt at
holde sin Oppositionstrang i Tøjlen. En saadan
Magthandling var Hof- og Statsretsassessor Colletts
Afsættelse. — Hertil var Aarsagen denne. Collett,
en filosofisk dannet Jurist, havde i «Lærde Etter
retninger» leveret en udførlig Anmeldelse af
Birckners Skrift om «Trykkefriheden og dens
Love», som han senere lod udkomme i Særtryk.
Heri havde han paastaaet, at «Embedsmændenes
Troskabséd ikke kunde være dem til Hinder i
at udtale Grundsætninger, som vare i Strid med
dem, hvorpaa Danmarks Forfatning var bygget»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
