Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Kjøbenhavn - XIV. Heiberg trues i sit Brøderhverv. Han bliver forfalden. Selskabet «For Sandhed». Satiren «Selvstændighed». Andet Bind af «For Sandhed». «Politisk Dispache». «Sproggranskning». Sagsanlæggelse mod Heiberg. Chr. Colbjørnsen. Den nærumske Affære. Colbjørnsen og Heiberg. Heibergs mange Uvenner. Generalfiskal Skibsted. Stødet til en ny Presselov. Kjøbenhavnske Jakobinere. Heibergs Dom og Landflygtighed. Røret i den Anledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Satiren «Selvstændighed». 441
men, læggende sit Sværd med Glæde ned,
blev, hvad en Helt bør være, blid i Fred.
Der vis og klog, endskjønt just ikke lærd,
dybt i sin Sjæl erkjendte Lærdoms Værd;
der hørte mild paa Armods Klagerøst;
var Alles Ven, Ulykkeliges Trøst.
Tilbagekald den Tid! væk om Du kan,
af Seklers Søvn en saa agtværdig Mand!
Da skal Du se min Stolthed bøje sig;
han skal faa Rang imellem Gud og mig.
Kan Adel give Værd, da har han den fortjent;
og Avind selv skal ære hans Patent.
Retfærdighed saa bød; — og Digteren —
stolt af sit Kald — maa aldrig glemme den;
han give blot Enhver fortjente Ros,
og vist han skal — selv hvor han laster — tros.
Dog lad ej Hovmod eller Fordom her
indbilde sig, jeg Agt for Titlen bær!
En Titel er for mig en simpel Lyd;
jeg lér ad Fødsel, men jeg ærer Dyd.
Vis mig en Adelsmand, med Adelsjæl;
jeg er hans Ven, men bliver ej hans Træl.
(Skjønt Ingen vil, undtagen Dosmeren,
faa den til Træl, som han kan faa til Ven)
Jeg foran mig vil unde ham et Trin;
tilstaa hans Rang — men aldrig glemme min.» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
