Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Landflygtighed - I. Rejse og første Pariserophold. — Forholdet til hans Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Pariserophold. 515
om jeg tilstod mig skyldig? Nej, det sker i
Evighed aldrig. Mine Fjender ønske vist Intet
mere end at ydmyge mig saa dybt; men jeg
har den Trøst, at mine sande Venner tænke
anderledes. Uagtet jeg ingenlunde er fornøjet
med Sagernes Forfatning her i det saakaldte
]y-ihedens Land, siefén den seneste Revolution
af 18. Brumaire, saa vil jeg dog hellere blive
her og modtage Alt, hvad Skæbnen har bestemt
at tildele mig samt opgive alt Haab om at se
Familie, Venner og Fædreland mere, end jeg
vil komme vanæret tilbage; og vanæret var jeg,
ifald jeg tiltryglede mig som en Naade, hvad
man burde give mig som en Ret. Det Eneste,
jeg har mod Collett, er det, at han ansøgte
Kongen om at blive Prokurator i Vestindien.
Den, der paa en uretfærdig Maade og med
Vold har fraranet mig min Eiendom, den bør
jeg aldrig supplicere om nogen Gunst for mig
selv. Dog! jeg gjør den stakkels Konge Uret.
Han har, det véd Gud, aldrig tenkt paa at
rane Noget enten fra Collett eller mig. Det er
de Slyngler, der omgive ham, og som have til
sneget sig bans Fortrolighed». —
Lidt over en Maaned efter det her Skrevne
modtog Heiberg sin Hustrus <lettre remarquable.»
Hvad dette Brev indeholdt véd hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
