Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Heiberg i Landflygtighed - I. Rejse og første Pariserophold. — Forholdet til hans Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Heiberg i Landflygtighed.
522
Aktstykker, som nu foreligge, kan jeg ikke tvivle
paa, at det eneste Sted, hvor han sigter til sin
Hustru i sine Skrifter ere følgende Replikker af
«Menneskekjenderen» : «dementia: «Vi Fruen
timmer klage over, at Mandfolkene behandle os
som Børn. Det er sandt, det gjør de ogsaa under
tiden; men vi gjør det samme ved dem, og det
er værre, nåar vi ængstes over hvert Skridt, de
gjøre, og som vi ikke ser; nåar vi hvert Øje
blik frygte for, at en Ulykke er rammet dem.
Bør vi ikke i det Sted tenke: de er Mænd; de
gaa ikke i Ledebaand; de behøve det ikke;
de vide at handle som Mænd og at undgaa
de Farer, som ved menneskelig Forsigtighed
kan undgaas, og lade saa Skjæbnen, Lykken
eller Vorherre, hvem det skal være, raade for
Resten ... .» Caroline: «Det er sandt. Jeg
skammer mig ogsaa derover. Men hvad kan
jeg gjøre derfor? At jeg ængstes og bedrøves
over Bagateller og Ingenting, det ligger nu én
Gang i mit Temperament». dementia: «Det
er ikke saa. Det ligger ikke i Temperamentet.
Det er Vane; en hæslig Vane, som Du maa
vænne Dig af med». — Heiberg manglede
sikkert ikke Hjærte; man har mangfoldige Be
viser paa hans Godhed og Uegennyttighed; men
her staar han uforstaaende, ja næsten stupid
lige overfor en af den store Kjærligheds Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
