Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Dag begyndte hun at snakke om Helen: Hadde
han set hende nylig? — Nei, det hadde han ikke;
hvorfor det?
— Aa jeg kom bare til at tænke paa hende,
sa hun. Det er rent Synd paa hende, syns jeg,
slik hun sitter inde og læser hver skapte Dag; aldrig
kommer det nogen og ser til hende. Og det kan
gaa Maaneder mellem hvergang hun er bortbedt.
Du kunde heller ta hende med paa Kino en Dag
istedenfor disse Gurtene som hænger her støtt.
Fred tænkte litt paa det. Han saa ikke stort
til Helen nu, og naar han tænkte paa hende,
var det den vesle Jentungen med de tynde Rotte
haleflettene som stod for ham, bare at hun natur
ligvis var litt større nu. Herregud, kunde han gjøre
det Barnet en Glæde, saa var det da en Sælebot,
tænkte han og talte Lommepengene sine. Og Dagen
efter — det var en graa og rusket Oktoberefter
middag — ringte han paa nedenunder, og Fru
Klein lukket op.
Om han kunde faa ta Helen med sig paa Kino?
Han fik spørre seiv, sa hun, og lukket op Døren
til Stuen. Helen sat ved Vinduet, bøiet over en
Bok.
Det var graat og skumt derinde, bare Helen
sat i Lys. Det gav formelig et Sætt i ham. Var
hun blit voksen paa en Dag? Hun var næsten
saa høi som han, — tynd og blek var hun, og
fyldte ikke rigtig i den voksne Kjolen. Men hadde
hun ikke været saa spæd, hadde han vel slet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
