Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T
71
til Gamlemor kanske ogsaa; men det blev ikke
Folket fetere av, og slet ikke blev det stoltere.
Og stoltere blev vi heller ikke av at staa og aapne
Grinda for Turistene. Og snaut av at saelge Heste
kræfter til Utlandet, heller.
— Men det hjælper os jo til at berge Livet, vi
som er igjen, hvis det er det største.
Og det er saa, for den enkelte Mand er det
det vigtigste at holde sig klar av Fattigkassen
Men et Folk skal se høit op og langt frem.
Et Folk som æter Smulene fra de stores Bord og
syns det skal saa være, er et laakt Folk.
Vi synes vi gjør det saa godt, naar vi sælger
nogen Papirballer til en Avis i Urobamba. Det
kan vi gjøre, for vi sælger Tormen en Dollar bil—
ligere end Nordamerikanerne. Vi er Smaafolk og
vant til at være glad for de Smulene som falder
fra de stores Bord. Og vi snauhugger Skauen og
lager Papir og sælger. Det er Nationaløkonomi.
Men nede i Urobamba ligger svære Plantager,
Sukker, Gummi, hvad vet jeg. Det kom en Ut
lænding dit en Dag, han hadde ikke saa mange
Penger, men han hadde Fremsyn og han hadde
Organisationsevne og Selvtillid. For han hørte
til et av Verdens Herrefolk. Og han satte sin
smule Kapital ind, og tjente hundre Procent, og
fik andres Kapital tillaans, og paa den tjente han
to hundre Procent. En Dag var Bedriften saa
stor at han kunde reise hjem og lede den derfrå.
Men han la sig ikke paa Latsiden for det, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
