Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
shop» saa paatrængende saklig at hun blev ganske
fortvilet.
Og allikevel — hun kunde ikke undvære ham.
Selve hans underlige Opførsel virket til det; den
gjorde hende nysgjerrig, hvad var det han gjemte
paa? Hun saa han var forpint, ja han faldt rent
av og blev tynd og blek; hadde han noget at be
breide sig, noget som gjorde at han ikke turde nærme
sig hende? Saa husket hun hvor stø og fornuftig
han var, han løp sikkert ingen Risiko, seiv om han
tok sig de Friheter alle unge Mænd tok.
Men hvad var det da? Hun kunde ikke ha tat
Feil i det hun trodde, — at han holdt av hende.
Det maatte være noget som kunde ordnes. Jo mere
hun tænkte, des mere spiltes hendes Medlidenhet
op. Hun længtet efter at stryke Skyene væk fra
Panden hans med let Haand; hun maatte se ham
glad og likevegtig igjen, for enhver Pris —* —
For enhver ? Atter slog hun Svaret væk. Tids
nok at tænke paa det, naar han var klar paa sig
seiv.
Bedst hadde de det, naar de var ute paa Ski.
Da kom det et uvørrent Guttehumør op i ham,
og hun slog ind i samme Tonen. Han kunde sætte
utfor vanskelige Bakker og nedover vrine Løiper
i vild Fart og erte hende op til at holde Følge.
Det blev som en Kamp om hendes Ret til at
være hans Kamerat, og hun gik op i Leken med
Liv og Sjæl, — skjønt hun ofte grudde sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
