Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
>
Taheita, naar Malieteua kom. Hvor han hatet
Malieteua!
Fred var stanset, en Krampetrækning for igjen
nem ham, da de sidste Mindene dukket op — Flug
ten, Ankomsten til det andre Landet
Han stønnet og slog Hænderne for Ansigtet,
men Synet trængte paa, han var midt i det: Fars
Stemme saa sint, saa sint ute paa Verandaen,
Døren som han sparket op, og Geværet — —
Taheita løp ut av Vinduet, men han blev staa
ende og ropte: Skyt Malieteua!
Da fik han se Mors Ansigt, aldrig hadde han
set hende slik, hun var hvit i Ansigtet og det var
fortrukket av Raseri. Hun løp frem mot Far, tok
efter Geværet og ropte: Skyt heller mig, dit gamle
Svin, saa er det Slut!
Og Far skjøt.
To Ganger.
Og to Legemer faldt tungt i Gulvet
Fred stod ved sin Mors Grav; en liten Jord
haug inde mellem Palmene paa den Øen som
hadde været Malieteuas. En daarlig Hustru altsaa.
Javel. Han blev ikke kvit det sidste Synet av
hende, det stygge Ansigtet og de hæse Ordene :
Skyt, dit gamle Svinl
Men var han hendes Dommer? Det han den
gang hadde kjendt, hans übændige Skinsyke, det
var jo bare et Barns egoistiske Trang til at eie
den han elsket, alene. Var hun en daarlig Mor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
