Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De derute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
f
Dager og faa snudd litt paa Fillene sine! De be
kymrede Rynkene om Munden naar hun mønstret
Kjolen sin de Par Gangene om Aaret hun var bedt
til Formiddagschokolade — paa Tantenes Geburts
dager
Og som hun sparte, om det saa var paa Maten,
til sig seiv! Altid spiste hun det daarligste. Og
hvad var det saa, det bedste, det som vi fikt
Ja, seiv det at spise var en Pligt! Og var jeg ute
hos en Kamerat og fik Mat som drev av Smør
og Fløte og smakte saa én kunde spise til næste
Dag, — saa var det Pligt ikke at vise sig graadig
— som om én aldrig hadde set Mat før!
Og Angsten for Kameratenes Forældre, —
vistes det utenpaa mig, hvor lite jeg omgikkes
Folk? — For det var jo det vigtigste av alt: at
holde Skinnet vedlike \ det samme som her i Lan
det er det foragteligste Folk vet: to keep up
appearances! Det gjør bare den som ikke har rent
Mel i Posen.
Den pinefulde Fattigfornemhet hos Embedsfolk
hjemme!
— Du vet, sa Faren, — det var jo netop den
Pinen vi vilde hjælpe dig ut av; derfor brøt vi
med Traditionen og lot dig utdanne dig for Forret
ningslivet.
— Kjære dig, Far, Skoler og Eksamener er det
mindste som trængs i det praktiske Liv. Det skat
ikke saa mye Eksamenskundskap til for at regne
ut hvad jeg kan sælge en Kasse Sardiner for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
