Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under Ceylons Palmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
hadde han snaut blit, han, den fallerte Agent,
hadde det ikke været for hendes Skyld.
Han kunde ellers blit hjemme; sittet og syslet
med sine Tal og med Statistiken paa Hovedkon
toret, som den beskedne candidatus oeconomiae
han engang var, og sluppet at svi Svingijærene
sine paa Tropesolen! Han randt fuld av Selvmed
ynk og mumlet: om han bare aldrig hadde truffet
hende, og aldrig var kommet avsted.
Men han vilde seiv avsted! Annie hadde Ret:
han vilde bestandig ha baade i Pose og Sæk.
Han drømte om at slåa de svære Slag, men hun
maatte puffe ham i Ryggen, naar Skibene skulde
brændes. Kunde han ikke ha Ryggen fri, saa
kunde for ham Drømmen faa Lov at være Drøm,
og Virkeligheten en beskeden Kontorpost.
Ja. Ja. Jal Men det var jo det han var skapt
til! Og han hadde Ret til at leve det beskedne
Liv som passet for hans Kræfter. Skulde [han la
sig drive frem den ene Gang efter den andre, —
irem dit Evnene ikke bar!
Han kastet sig ned i Lænestolen i Dagligstuen
og blev liggende og se op i Taket; det var grodd
over med Edderkopspind, de svinget frem og til
bake i Trækken fra den elektriske Viften. Det var
skammelig saan Saldiel forsømte sit Arbeide, naar
Annie var væk. Den forrige Boyen var bedre.
Snart tre Uker hadde han været alene. Og
ikke en Dag i al denne Tiden, uten at han hadde
tat op igjen disse samme Tankene, tat op igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
