Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Under Ceylons Palmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
alene efter IMiddagen, og Mørket stod ind av de
rundbuede Vinduer og vilde sluke Sengene med de
høie, hvite Moskito-omhæng. Et underlig, varmt
og lunt Mørke han aldrig hadde kjendt Maken til.
Og der, — de første Ildfluer, nogen av dem
hadde set, flagret høit oppe over dem — inde i
Værelset. Utenfor strømmet Insektmusikken som
fra et talløst Orkester ind gjennem de aapne
Vinduer. Det var nogen som raslet med smaa
Kjeder med Sølvklokker i en egen, regelmæssig
Rytme. Andre faldt ind og slog Takten med
Klapretrær som dem de hadde brukt som Barn;
nogen sang, — det var vel en Slags Frø — det
hørtes næsten som Fuglefløit; nogen bare gned en
fattig Græshoppefele.
Hører du,f|Annie, — hører duKlokkerne?
Tror du ikke, de ringer ind en ny Dag for dig
og mig?
— Jo, Eric. Og tænk, nu skal vi ikke fryse
mere. Godt og varmt bestandig, — utenfor og
mdi os!
Vinden raslet i Palmetrærnes stive Blader. Ild
fluene kastet smaa Lysstreif paa Væggen. Den
Natten gav hun sig hen, som aldrig siden deres
første, lykkelige Tid.
Toget stanset med et Ryk. Annie stod paa Plat
formen sammen med Misserne Sommerset og to
andre Damer. Han strævet med at sætte en likeglad
Maske paa. Da Hilsningene var over, blev han staa
ende stum et Sekund. Annie saa paa ham, — hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
