Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
y
Richard kommet for ham Gang efter anden; han
kunde tørne ind saa træt og slåp som en Vaske
fille efter al Overtiden; men nogen Søvn blev
det ikke, — gamle Tanker paa Richard og Helen
dukket op igjen, og altid kom det samme idiotiske
Spørsmaalet tilbake og gav ham ikke Ro, endda
han syntes da, han kunde svare paa det: han
hadde saavisst ikke hovert over Richard, dengang
Helen valgte mellem dem. Ellers maatte vel det
være saa temmelig det samme, naar han først
hadde gjort det som værre var: at ta Konen fra
sin bedste Ven.
Kristian Brynildsen gik nedover mot Kaien;
det var Lørdags Eftermiddag, og Sjauerne hadde
negtet at arbeide Overtid baade idag og imorgen,
saa de hadde faat et litet Pusterum, de ombord og.
Men Skipperen saa gæren! Naa ja, Gubben kunde
bære sig saa ilde han vilde for ham; det var ial
fald et Gode ved at være Andenstyrmand at én
hadde Styrmanden mellem sig og Skipperen.
Ja, Richard ja. Han var svært lik sig endnu
— efter otte — eller var det ni Aar de ikke
hadde set hverandre? Han var blit magrere, temme
lig rynket om Øinene og gul i Huden. Antrukket
som en Gentleman var han. Aa nei, den som
hadde forandret sig, var nok Kristian Brynildsen,
og ikke mindst utvendig —
Kristian blev staaende og se paa Billedet av
sig seiv i et Butikvindu. Han var blit graa, endda
han bare var seks og tredive Aar; Landgangs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
