Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
I
/
r.
selskap i maanedsvis, da han kom tilbake til Kri
stiania; den rent legemlige Længsel forbandt sig
med Tomheten i Hjemmet og gjorde Savnet mere
intenst og Skilsmissen mere oprivende.
Der han sat overfor Mrs. Moy og hendesDat
ter, kjendte han en Bølge av Længsel efter lun
Hygge og frodig Kvindelighet skylle over sig, rive
ham med sig; i Løpet av et Par Sekundcr var
Helen et dødt Minde, som han vendte Ryggen til.
Men foran ham sat det levende Liv i en Kvindes
Skikkelse, en frodig, buttet Kvindekrop, et litet
Menneske, som gjorde Bordet de sat ved, hjemlig
°S trygt; °g ved Siden av dem sat Barnet, just
saa vakkert og velopdragent og forstandig som det
han hadde ønsket sig i aarevis. En Varme, han
ikke hadde kjendt paa mange Maaneder, brandt i
ham og gjorde Øinene dristige og Stemmen bløt.
Med varsomme Ord, men av et beslutsomt Hjerte,
gik han til Angrep. Han valgte den sentimentale
Vei: ogsaa han hadde lidt Skuffelse i sitEgteskap,
betrodde han hende, og antydet Sammenhængen.
Hendes Nysgjerrighet var let vakt; Barnets Nær
vær gjorde at de maatte tale i Antydninger, det
gjorde Samtalen litt stakaandet fortrolig, fristet til
Intimitet. Ved Desserten tilstod hun, at det var
Stunder, da Forretninger og Fornøielser, ja lille
Edith seiv, ikke kunde gjøre hende helt tilfreds.
Men gifte sig — det hadde hun Skræk for. Hen
des Mand hadde jo aldrig villet ta hende som hun
var, altid fandt han Feil ved hende og grinte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
