Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Sollandets Kyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
— Uf, la mig være fri for de lange Forklarin
gene dineI sa Stemmen. Saa gik det i en Dør
igjen, og Mrs. Wiltons Stemme hørtes, — det blev
nok et litet Opgjør derinde, og Kristian snek sig
ned av Trappen til Haven
Mrs. Wilton var i udmerket Humør under Mid
dagen; hun fortalte Kristian det meste av sin
Livshistorie, og han gjorde sit bedste for at paa
skjønne den. Han moret sig ogsaa med at være
saa chevaleresk som mulig mot Edith, fortalte
hende uskyldige smaa Sjømandshistorier og steg
tydeligvis mange Grader i hendes Agtelse, da han
fik flettet ind nogen Ord om visse Personer blandt
De fire hundre i New York, som han hadde lært at
kjende da han for med Provisioner for Belgian Relief.
Da Kristian skulde kjøres til Bryggen, sa Mrs.
Wilton pludselig, at ikveld vilde hun skydse Gjesten.
Edith vilde være med, men fik ikke sin Vilje den
gangen; og Richard skulde ogsaa være hjemme:
hun vilde vise, hun kunde kjøre, hun og — —
Hun kjørte meget forsigtig, hvad enten det
kom av at hun var uøvet eller at hun vilde snakke.
Hun startet Temaet sit med en Gang: Hvad
syntes han om Mr. Wilton? Hun hadde begyndt
at ængste sig i det sidste, var han ikke svært
nervøs, mon? Han var blit rent folkesky paa Slut
ten, og Gud maatte vite, om han ikke hadde holdt
op at læse ogsaa, ialfald hadde han ikke kjøpt en
Bok paa aldrig saa længe. Men talte hun om det
til ham, saa bare lot han, som han ikke hørte det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
