Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CIIARLOTTE
ligesom større, saa Manke og fulde af Liv som
de var. Hun vilde sige noget, men kunde ikke
rigtig bekvemme sig dertil Han sad iinens og
betragtede hende. Faderen op af Dage, var det
förste der slog ham, baade Udseende og Væsen,
de samme brune Øjne, de samme rode Kinder,
og saa denne lille, ganske lille Næse, der gjorde
hele Ansigtet saa pikant.
„Det er vel fine Damer af bon ton, de
Søstre?"
Der var noget i Stemmen, der skulde lade
uinteresseret.
Han smilte
„Ja, hvad skal jeg nu sige til det, det er
virkelig meget rare og meget elskværdige Piger,
begge to."
„Sig mig, er Schönsee Deres cavalier
d’hon-neur?"
„Schönsee — ja!"
„Hvad har han nu sagt om mig, aa, sig mig
det nu, vi kan jo godt tale sammen en camerade.
Han har vel sagt, at jeg led af Hasenhed, at jeg
var synderlig og grotesk, kort sagt, ikke saadan
rigtig comme il faut Jeg véd det, jeg kender
ham."
Hendtes Stemme blev saa fortrolig i Klangen,
og hun vendte sig helt om imod ham.
„Kammerherren har ikke sagt det allermindste
ufordelagtige 0111 Dem, Cousine, hvorfor skulde
ban dog det, tværtimod — — "
Ilun för op med et Sæt.
„Schönsee! Jeg kender ham. Han lider mig
ikke. Jeg er jo ikke som de andre. Alle disse
opstrammede Modedamer og affekterede Abekatte.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
