Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha r lo tte
højtstammede, gule Roser traadte frein med skarpe
Konturer. Han folte Trang til at have Interesse
for alt muligt, stort og smaat; en skærpet,
fortrolig Sympathi greb ham, men det var ham
ikke ganske klart, hvortil han skulde knytte
den. — — Charlotte — han havde omtalt Goethe
og Klopstock, hun kendte lige akkurat Navnene,
hun havde selv sagt, at hun kun brød sig om
at synge, spille og danse, en muntrende Sang
var hende mere værd end otte Goether, og en
lystig Hopvalts usigelig kærere end sejsten
Klop-stocker, voila tout!
Nede i det rummelige Forgemak herskede
endnu Skumring. Foran et stort, lueforgyldt
Pillespejl vare to Lys tændte i høje Stager,
Vægerne laa og kæmpede dybt nede i Tællen. —
Lakejer vimsede lydløst omkring. —
Kammerherre v. Schmettau, en lille, svagelig, tynd Mand
med altfor store Øren og altfor smaa Øjne
trippede frem og tilbage, gnidende dc uhyggelig
magre Hænder valent frem og tilbage og
missende sært med Øjnene imod Lyset. Han havde
en sær Mani for at se sig selv i alle mulige
Spejle, og paa den Maade skallede han sig Dag
ud og Dag ind mange triste Indtryk og sørgelige
Syner, som han meget godt kunde have
und-gaaet. Naar man præsenterede smukke
Mennesker for ham, optog han det som en personlig
Fornærmelse; grimme Folk kunde han det heller
ikke med, thi anstillede han sammenlignende
fysiognomiske Betragtninger, hvad han nu altid
gjorde, saa kom han dog bestandig til det sørgelige
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
