Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prims k’s sli cii ar r. o t tf.
ham, i Doberan blev hun indhentet, Lægen skod
man ned som en Hund, saa blev hun gal. Hendes
Billede hænger deroppe, hun ser uhyggelig ud,
tynd og gennemsigtig og saa Øjnene, jeg gaar
aldrig dér forbi om Aftenen, hun spoger nok
omkring, Chretscbmer har set hende staa ved
Yinduet — Men er det nu ikke skrækkelig
sørgeligt, at hun ikke maatte laa den Læge, naar
hun nu var saa forlibt i ham, og han var saa
vidunderlig smuk, og saa sang han nok for
hende; der har sikkerligen været Trolddom i
Tonerne."
„Hvem var det, der skød Lægen ned?"
spurgte Prins Christian.
„Det var Herlugen, Georg Wilhelm, hendes
Gemal "
„Ja, men det forandrer dog Sagen ikke lidet;
naar det var hans Hustru, Italieneren échapperede
med, kan man ikke fortænke ham i, at han tog
Révanche, han var endog berettiget dertil, synes
jeg, paa Moralitetens Vegne."
Madame gav Prins Christian fuldstændig
Ret heri, hun saa’ meget beundrende paa ham.
Prinsesse Charlotte for harmfuld op.
„Hvor De dog er elskelig, Cousin, naar De
taler paa „Moralitetens Vegne"."
Hun vrængede efter ham og slog haanlig
med Nakken.
Conitesse Hahn nærmede sig skrækslagen,
Hertugindens Kniplestokke raslede stærkt.
„Og det synes De er rigligt, det synes De
virkeligen; den arme, ulykkelige Sophie Dorothea;
hun gjorde kun sin Pligt, naar hun échapperede
med liam, maa jeg sige Dem, Cousin; jeg havde
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
