Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rit/.vs / .s.s /•; cn.\ nr. o r tf.
trykker hinandens I lænder, med slore, straalende
Øjne og glødende Kinder, saa er der en Kone
oppe i Ilokerlogen der taber en l’akke
Smorre-brød; den furer som en Meteor ud i Theatret og
klasker lige ned paa Knæene af en gammel, lin
Etatsraad, men man ler ikke, man er begejstret.
Dupuy har lige sunget sin store Arie, og man
vil nu have ham frem. Hele Thealersalen er et
holgende Hav uf Hænder, der bevæger sig op og
ned, man hænger ud over Logerunden, kryher
op Ibr bedre at se, skubbes og puffes i ile hagersle
Hækker, og der er nogle, der græder, for de kan
slet ikke se noget; hell oppe i Galleriel er der
ei Barn, der skriger og skraaler af fuld Hals.
Endelig gaar Tæppet op, Musiken, der har
begyndt at spille, forstummer.
Lidt Længe er Scenen tom, saa kommer
Dupuy ind; høj, slank; hans Gang henover
Scenegulvet ned lil Rampen er hurtig og elastisk; men
han ser trist og træt ud, bleg og nervøs er han,
og hans morke Øjne er alvorlige. Rampens
Lys falder i en Lred Straale op over Lam, lian
Lukker liere Gange og forer Haanden op mod
Hjærtet til Tak for de enthousiasliske Tilraab;
saa daler en Laurbærkrans ned for hans Fødder,
han løfter den op med Anstrengelse, som var
den uhyre lung og smiler overlegent, som Laanede
han denne Hob, der koger over i Begejstringens
Hede.
Saa sang han.
Men hvor sang han ikke dejligl med en
Jubel, en storstilet Stemmepragt, en sydlandsk
lldfuldhed.
1X6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
