Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse c fl a rl o tte
om noget, der nøje skulde indprentes; men ikke
et Ord kom over hendes Læber. Ogsaa Dupuy
stod dér som fortabt, saa hel ulig sig selv, han,
der besad Routine i alle Livets Forhold, men
mest i Kærlighed. Det var, som om ingen turde
eller kunde bryde den Taushed, den sidste
hendøende Tone havde frembragt. Hun ventede paa,
at han i det mindste skulde sige noget; hvorfor
var hun vel ellers kommet, lige over imod ham;
hun havde ventet, at han skulde styrte paa Knæ
for hende, eller lægge Armen oin hendes Liv,
eller kysse hendes Haand, hendes Øjne, hendes
glødende Kinder, flygte bort med hende, bortføre
hende; — — ingen af Delene skete.
„Dupuy!"
Hun hviskede det frem i en ynkelig Tone
og tabte i det samme sit Lominetørklc-ede. Dupuy
tog det skyndsomt op og saa’ deltagende ud:
„Deres Hojhed er ikke vel — skal jeg ringe
paa Kammerjomfruen?"
„For Gud i Himlens Skyld — nej dog,"
skreg Prinsessen op, ærgerlig over at være bleven
misforstaaet saa grundigt. Hun blev blodrød i
Hovedet, fik saa pludselig stærke Hosteanfald,
ilede over imod Vinduet, hvor hun stod en Stund,
med Ryggen vendt ind imod Værelset. Dupuy
stod og puslede henne ved Violinkassen, han
følte sig noget flov om Hjærtet. — Nu var
Prinsessen der igen, meget opirret og med forgrædte
Øjne, hun rev og sled i sit Lommetørklæde, og
det var tydeligt at se paa hende, at hun havde
meget paa Hjærte.
„Ak, Dupuy, for et séjour her i dette skumle
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
