Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRfNSESSH (’HARLOTTF.
siger det, men, muir l)e nu ikke linder mig, livud
gar I)e du saa, Dupuy?"
Det lød meget spøgefuldt.
„Volre Aliesse!" Dupuy bukkede
chevule-resque.
„Nej, ikke altid del kedsomme, Votre AI lesse,
Volre Allesse, naar vi to er sammen, blæser vi
uf ult suudunt. Hvis De virkeligen holder uf mig,
saa sig mig det kun rent ud uf Posen, det er
mig sua kært, sua kært."
Del forekom Dupuy, at der i delte Øjeblik
blev kastet et gyldent Net over ham, gyldne
Masker og luegyldne Løkker. Midt i et
Guld-garn sad ban, det snoede og vred sig nærmere
ind om ham, Maskerne blev tættere og læltere,
finere og finere.
„Ja, ikke sandt," fortsatte hun inderlig
bevæget, „det er mig saa kært at være sammen
med Dem. Jeg begærer intet højere, nej, det
gør jeg ikke."
Der blev ganske tyst i Gemakket. Regnen
derude sukkede ganske svagt. Han kom over
imod hende.
„Hélas! — — — Princesse — — De
em-barrasserer mig virkeligen!"
„Aa nej, sig ikke det!" klynkede hun med
Graad i Stemmen.
Pludselig var der en Tyv i et af Lysene
derhenne. Flammen flakkede urolig frem og tilbage,
jog saa unaturlig stor i Vejret, osende og
spruttende; det dryppede ned med smeltet Voks, og
Tanen krogede sig lidt efler lidt sort forkullet
sammen. Det lod soin en fin og fjærn,
klukkende Latter, en Skoggerlatter, og den lille Lys-
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
