Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Piil NS ESS /•: CHA It L O T TE
l>illeder traadte frem i Halvskumringen. Konger
og Dronninger, Prinser og Prinsesser af «let
hæderkronede, oldenborgske Kongehus, blege,
alabastergule Ansigter paa sort Buggrund. Den
muntre, engellandske Caroline Mathilde, den altid
smilende unge Dronning, med de kuglerunde,
lysende blaa Barneøjne. Og se! det var som orn
de døde Slægter flokkedes derhenne og plirrede
nyfigne med de tynde, blanke Øjelaag, ganske
langsomt løftedes og sænkedes disse Øjelaag,
som om det var den højeste Grad af Etikette at
blinke rigtig langsomt.
„Hvor jeg elsker Dig,u hviskede Prinsessen
neppe hørligt med lukkede Øjne.
„Og jeg da, jeg som var syg af Længsel og
Afsavn efter Dig."
Hun aabnede Øjnene og saa’ ud i Gemakket,
det var hende, som om hun i sin Glæde kun
saa’ de røde Farver, i Malerierne var alt del røde
bleven til Purpur.
„Du elskede mig altsaa, gik her med
Forlængsel efter mig, ikke sandt, men Du turde ikke
lortro Dig til mig, utallige lunge Timer har Du
hall for min Skyld. Lad os kun kalde os i
Minde alt det drøvelige vi har gennemgaaet, nu
vi er saa lyksalige."
Han tav.
„Du er bleg, hvorfor ser Du ikke glad ud."
Han kyssede hende paa Haaret.
„Horer Du. hvor det regner derude," hviskede
hun.
Stærke Vindstod udenfor jog pibende
omkring Hjørnet, man kunde høre det suge og
rinde, som om mange Vandlob sogte ind i Jorden,
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
