Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse charlotte
nu var, blot trak bun lidt paa Skuldrene. Hun
rejste sig, ineget ladt, som 0111 det voldte bende
Besvær, rakte Haanden ud efter Skoen. Idet
ban rakte hende den, greb han bendes Haand,
søgte at fange hendes Blik, men det veg hort,
og Haanden gjorde sig lempelig fri. Stille stod
hun og stirrede paa Ulirets forgyldte Viser, der
langsom sneg sig frem paa den emaillehvide
Skive.
„Du tror paa, livad denne moucharderende
Kammerjomfru fortæller. Du hører paa hende.
Det er nok!"
Om bendes Mund kom der et mærkelig
foragtende Træk, en Verden af Dégout. Hun lagde
Armene over Kors paa Brystet og slog med
Nakken.
„Jeg omgives her i Palæet af lumpne
Hof-cabaler, Bagvaskelse og Intrigoterie; det skal Du
faa at sé, en skønne Dag gaar jeg fra det bele,
ja, det gor jeg, jeg skal fortælle Papa, naar jeg
kommer hjem, livad Du er for en tarvelig Herre."
Hun lo haanligt, lidt efter gik Latteren over
til Graad.
„Nu først kan jeg med fuldeste Føje sige, at
det var min gyldne Tid, den Gang jeg var
hjemme, og aldrig havde set Dig for mine Øjne.
Men det siger jeg Dig, plage mig i Aarsnese,
det skal Du nu ikke faa Lov til."
„Charlotte!" der var en let vibrerende Klang
i Stemmen.
Højere og højere græd hun.
„Charlotte, elsker Du mig ikke mere?"
„Ved den sode Gud om jeg gor! Du plager
mig jo dagligen med Din Mistænksomhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>