Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha HI. otte
høje Sivplantager, mørkviolette af de duskede
Blomsterstande, paa den anden Side af det
Skarntyde-overgroede Markgærde. Højskoven strækker
sig i maleriske Situationer, langt ovre ryger
Skorstenene paa enlige Hegnshuse, der tegner
sig som hvide Brikker mod mørke Hulveje og
overskyggede Bakkestrøg. Hvor stille alt er i
Middagstimen. Nu har Stien kroget sig op ad den
høje Skrænt og snor sig ind under Bogene i
Skovens Spurveskjul.
Prinsessen er morgengnaven, hun gaar og
tænker paa dette kedsomme med Dupuy. Det
er, som kunde hun raabe og skrige af bare
Flauhed og Skamfuldhed over det, der var
passeret imellem dem, men saadan var det nu, om
Vinteren havde hun Capricerne, om Sommeren
enten glemte hun dem helt, eller ogsaa
skammede hun sig over dem.
Hun følte en hemmelig Angst for at vende
tilbage til Amalienborg, thi sikkert vilde Væggene
og alt derinde i Gemakkerne hviske og lokke
„husker Du det, og husker Du det?" og de lange
Eftermiddage med Tankerne og Længslerne der
trængte paa, og den nærgaacndc Erindring, der
nu slet ikke var til at komme hort fra.
Hun skjalv næsten af Forfærdelse over sig
selv, naar hun tænkte paa hin vanvittig forrykte
Scene med Jomfru Torp, en Krisis var kun det
hele, som nu var overstaaet og derfor burde
glemmes. I sit stille Sind takkede hun Guderne
for, at Dupuy den Aften paa Amalienborg havde
været saa overdreven reserveret, som ban havde
været. Aa, denne Dupuy! Hvor han gjorde
hende ufri! Al denne Uro, alle disse fristende
•201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
