Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/>iiiKsi:ssi: tu mi ror r i:
melighed. Ilds. Højhed vur den yndigste Dame
under Solen, saa fri for al Opblæstlied og
Hovmodigbed, riglig saa yndig og ligefrem, og det
var altid saa kært og interessant at børe hende
tale om al dell Uretfærdighed, hun havde været
Genstand for i Kjøbenhavn. Nicoline vilde staa
inde med sit Liv for, at der ikke paa den hele
grønne Jord var noget saa uskyldigt og elskeligt
som Prinsessen. Hds. Højbed havde forrige
Onsdag for Fru Nehrmann, Fru Stein, Frøken Koster
og saa Nicoline selv, Ialt for første Gang mere
indgaaende oin sin Skilsmisse fra Prinsen, og der
bavde ikke været en tør Trevl i deres
Lommetørklæder. Hds. Højhed havde bevidnet dem, ved
alt hvad der var helligt, at det var lutter Kabaler
og Intriger, der bavde styrtet hende i Ulykke.
Men den rette Sammenhæng skulde kun hendes
Søn have at vide, naar han blev saa stor, at han
kunde skønne, hvor lumpent man havde behandlet
hans Moder.
Prinsessen følte sig dybt krænket over, at
Provstens og Nicoline Horn havde trukket sig
tilbage. Den ene Indbydelse efter den anden
blev mødt med intetsigende Undskyldninger;
disse Krænkelser gik hende virkelig til Hjærte,
og hun var i lang Tid ganske utrøstelig, men
saa var det, at det pludselig gik op for hende,
at hun i Ritmester Winther havde en trofast og
varmtfølende Ven, der kunde forslaa hendes
Sorger. Hun havde ikke tiltroet den noget
grovkornede Ritmester saa megen Delicatesse;
bestandig havde hun i ham set den vittige, djærve,
ofte noget drøje og kyniske Selskabsmand, der
31-2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
