Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CHA li LOTTE
og Popp havde paa hele Køreturen fælles
Sympathier, den skønneste Overensstemmelse i
Meninger herskede; det viste sig, at Vaaren var
begges Yndlingstid, at Oehlenschläger var begges
Yndlingsdigter, og at Horsens for dem var noget
af det kedsommeligste paa Guds grønne Jord.
Man var nu kørt et Par Mil og stod lige ved
Foden af en meget stejl Bakke. Der blev gjort
Holdt. Prinsessen befalede alle at stige af, det
var Synd for Hestene at blive siddende. Alle
steg ud af Vognene under Spøg og Latter. Solen
varmede saa dejligt nu. Linstow kravlede ud til
sidst til Charlottes ubeskrivelige Morskab.
„Nu lober vi — hvem kommer først!"
Prinsessen var allerede i fuld Fart, Bitmesteren
efter, Nicoline og Popp greb ganske
instinktmæssig hinandens Haand og ilede af Sted som
en Stormvind. Den lille Frøken Heide var
genert og saa’ op til Kudsken, saa samlede hun
Kjolen om sig og trippede af. Fru Stein hæftede
sin Kjole op med Naale, men aldrig saa snart
var den sidste Garnering bragt i Sikkerhed,
forend hun med den mageløseste Lethed satte sig
en train. Frøken Heide blev hurtig indhentet,
Emilie Stein var hurtigere end selve Vaarvinden,
snart rykkede hun Popp og Nicoline ind paa
Livet — nu var hun forbi — saa var der kun
Prinsessen tilbage, men af Hoflighed lod hun
Hds. Højhed komme først. — Charlotte stod
øverst oppe paa Bakken og svingede med sit
blegrøde Silkeshawl. Fru Stein, Popp og
Nicoline var snart ved hendes Side, man lo lystigl
over Linstow, Oberstinden og Frøken Heide, der
kom dér langt nede.
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
