Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CII \ M. OTTE
Sønnen, det var hende al Trøst, oin ham alene
samledes alle Fremtidsliaub Halve Dage sad
hun med et saadant Billede i Haanden og
»tirrede drømmende ud paa det stille Torv; men
hændte det, at Ritmesteren kom ind i Sluen,
just som hun saaledes sad i sværmende Drømmerier
og byggede Luftslotte op, geinte hun Portrættet;
hun havde dog endnu ikke indviet ham i alle
sine Glæder og Sorger, og der var endnu et
Rum i hendes Hjærte tilbage, der var helligt og
ukrænkeligt.
Winther blev mistænksom, han havde en
Anelse om, at han dog ikke ganske havde faaet
Magten over hende, og som oftest optraadte han
unødvendig haard og urimelig, fordi lian mærkede,
at hendes Tanker gik Veje, han ikke kendte.
— Ritmesteren var bestandig jaloux. — Selv
havde ban faaet indført i Palæet en Skare af sin
egen Omgangskres. en munter Bande, der tik
Lystigbeden ved Salsdinéerne lil at gaa over alle
Grænser og som bragte Linstow til Fortvivlelsens
Toppunkt, men ban vaagede dog altid over hende
med mistroiske Øjne, og følte sig beklemt, naar
hun koketlerede for slemt med de unge Herrer.
Der gik ikke en ITge hen, uden at
Ritmesteren fik lavet en Scene, han skeldte og
smeldte, Charlotte græd og jamrede, Linstow og
Fru Stein vidste hverken ud eller ind. Der var
Tider, hvor selv Fru Stein onskede sig vel borte;
hun brevvekslede i Smug med en Slægtning i
Hannover, der havde fine Forbindelser, og hun
haabede saa smaat snart at kunne anbefale sig.
Tiden sneg sig imidlertid hen, og alt blev
ved det gamle. Prinsessen havde ikke selv Energi
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
