Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha lii. otte
liavde alle Dage været et oprørende og afskyeligt
Menneske, en Jacobin og Tyran, der havde bragt
Slavedom over Menneskene. — Provsten mente,
at Napoleon vel havde vist sig ’at være en stor
Despot, men man maatte dog ikke helt frakende
ham store og herlige Egenskaber, skønt det maatte
siges, at det Godes Region ofte havde lidt under
hans Regimente. — Kjøbmand Nehrmanu, der
sad med Hænderne foldede over Maven, bemærkede,
at delte kunde ingenlunde nægtes. — Rektor
Hald beundrede vel Helten fra de mange Slag,
men han mente dog. at Napoleon havde fordærvet
den franske Carakteer. Forvalter Jensen kunde
umuligt med den Hertugs Mord, Navnet huskede
han ikke i Øjeblikkel.
„De mener Hertugen af Enghien," sagde
Rektoren overlegent, „nuvel, det var et
Justitsmord, men et nødvendigt."
Provsten protesterede mod, at Mord nogentid
kunde være nødvendige.
Alle snakkede nu i Munden paa hverandre.
Rektoren slog tilsidst fast, at Bonaparte havde
været en Mand af omfattende Genie. Nehrmann
bemærkede, at det var sikkert og uimodsigeligt.
Derefter gik man over til at drøfte hjemlige
Forhold. Præsten udviklede først, hvori en Stats og
et Folks sande Styrke og Lykke bestod.
Resultatet var, at et Folks sande Styrke var Religionen.
Man talte nu om det religiøse og det moralske,
Prinsessen i Palæet kom tilsidst paa Tapetet.
Emnet interesserede alle, og Discussionen blev
livlig.
Nehrmann fortalte, hvormeget hun skyldte
ham nu; Jørgensen overbod ham straks; alle lo
337
xv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
