Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 8 - Till frågan om det nya latinprofvet för mogenhetsexamen [Ludvig Lindroth]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Till frågan om det nya latinprofvet för mogenhetsexamen. 313
Effektiviteten af de Latintimer, som Skolen har beholdt igjen
Ira svundne Tider. I Disciplernes og Omverdenens Interesse har
de andre Fag i Skolen mere og mere taget Magten fra de
klassiske Studier. Det er derfor ikke saa let paa dette Punkt at
skille ud fra hinanden, hvad der maa skrives en forandret Metode,
hvad Tidernes medfør paa Regning. Jeg antager dog, at vore
fleste Latinlærere vil være enige om i begge samvirkende Forhold,
at se Aarsagen til en bestemt Nedgang i vore Alumners
Latinkundskab. Vi læser fremdeles baade Horatius, Virgil och Tacitus,
men der savnes efter min Opfatning det almene Herredöme over
Sproget, som maa til, for at Læsningen af disse forfattere kan
foregaa nogenlunde letvindt och blive virkelig tiltalende. Det
er kun igjennem en møisommelig tydning, ofte med
Nödvendig-hedens Magt afbrudt af Streiftog ind paa barnelig elementære
Omraader, at man staver sig frem til en Oversættelse, saa
skolemæssig, at ikke blot den poetiske Duft biir ganske borte, men at
det for mig endda er et Spørsmaal, om deslige Övelser bidrager
til at udvikle Disciplenes Sands for Morsmaalet og Brugen af
dets sproglige Midler in bonam eller in malam partern. En
nydelsesrig og — kun derved — vækkende Læsning af latinsk
poesi er det jeg skjønner kun mulig under forudsætning af et
fuldstændigere Herredøme over Sproget, end det vi nu har. Tidligere
naadde vi, tildels gjennem Stilskrivningen, i denne Henseende
længere, end vi nu gjör; og jeg tror, at den almindelige
Opfatning er den, at man tidligere havde mere igjen af de Forfattere
man lærte i Skolen, uagtet der nu stræves mere med Læsningen
deraf, og navnelig i Regelen anvendes mere Omhu og
Opmerk-somhed paa det, som kan sammenfattes under Navn af
Realfortolkning.
At nemlig Opmerksomheden ved Gjennemgaaelsen af
Forfatterne tidligere mere end nu og tildels i utilbørlig Grad var
rettet paa grammatiske detaljer, tror jeg ikke kan nægtes. Herfor
var tildels Stilopgaverne ved examen artium Skylden, i det de
ikke indskrænkede sig til at kræve en sikker Tilegnelse af det
mest konstitutive ved den Latinske Sprogorganisme, men ogsaa
kunde slumpe til at komme ind paa grammatiske og stilistiske
finesser. Den “ Madvigske “ Skole har ogsaa faat hore ilde for
sine overdrevent grammatiserende Tendenser, og Professor Aubert,
som i mere end firti Aar var de Norske Filologers fornemste,
betydeligste og mest indflytelserige Lærer, var fornemmelig
Grammatiker og Kritiker, og i sin filologiske Metode maaske
mere “madvigiansk" end Madvig selv. Der krævedes derfor i
femtiaarene hos os ikke uden en vis Berettigelse ogsaa fra for
Latinundervisningen interesserede Hold en Reform af samme; og
Stilens afskaffelse havde paa dette Udgangspunkt ikke saa liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
