- Project Runeberg -  Pedagogisk tidskrift / Tjugusjette årgången. 1890 /
468

(1903-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

468

Herbert Spencers opdragelsestanker.

visningen i og for sig, at nogen nærmere indgaaen paa
spørgs-maalen ikke vilde være paa sin plads. Kun et. Om man end
kan følge ham langt paa vei i angrebet paa den gamle
forkjær-lighed for sprogstudiet og paa den nedarvede metode ved det
studium, kan man dog ikke godt lade det vige pladsen for naturstudiet,
saa sandt man har øie for aandssiden lige saa fuldt som for
natursiden i menneskelivet. I menneskedannelsen vil sprogstudiet altid
bevare sin plads som en gren paa menneskehistoriens træ.

Historien er ham intet uden som naturkundskab, deskriptiv
sociologi — til erkjendelse af samfundsorganismens naturlove. Den
opdragende, forædlende og styrkende indflydelse, som historien kan
have som meddelelse af livets aabenbarelse gjennem personligheder,
har han end ikke et ord om.

En egentlig religionsundervisning bliver der da heller ikke
plads for. I det menneskelivets høieste udtryk, religionen som et
personligt forhold — mellem personligheder — er ham fremmed,
bliver der kun brug for den religiøse “optugtelse" som
naturvidenskaben kan give, nemlig tro paa lovmæssigheden, forstaaelse
af den universelle magts ophøiethed, ydmyghed over for det
uigjen-nemtrængelige støv, som skjuler det absolute væsen, og klar indseen
af det umuelige i at begribe tingenes første ophav.

Spencer har seet sig saaledes blind paa det naturbundne i
livet, at ban finder menneskets hovedsagelige bestemmelse udtømt
i livets bevarelse, opholdelse og forplantelse samt de borgerlige
gjøremaal, idet alt, hvad der ligger uden om dette, for ham kun
er adspredelser og fornøielse, der udfylder de ledige timer. Fordi
det væsentlige i menneskelivet saaledes for ham kun er, hvad der
kan fremmes gjennem naturvidenskaben — derfor er det at han
kan se det væsentlige — snart sagt eneste — pædagogiske
udviklingsmiddel i naturvidenskaben.

* *

*



Paa den intellektuelle opdragelses omraade er det kjendeligt
nok, at Spencer staar midt oppe i den moderne pædagogik.
Fællesdraget i det pædagogiske fremskridtsarbeide er bestræbelsen for at
bringe opdragelse og undervisning i samklang med de love og
krav, som ligger i menneskets natur, dette ord taget i omfattende
betydning. Grundfordringen hos Spencer er ogsaa
naturstemmig-hed: “det grundprincip at anordningen af stof og metode maa
svare til udviklingens gang og evnernes virkemaade".

I naturstemmighedens navn er det, han retter sine vel beføiede
angreb paa den gamle pædagogik for dens puggevæsen og
henfaldenhed til regler og abstraktioner under forsømmelse af
iagttagelsesevnerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:35:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pedagtid/1890/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free