Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herbert Spencers opdragelsestanker. 471
stillinger, begreber o. s. v. Kunde vi tænke os et barn stillet bare
mellem begreber, abstraktioner o. s. v. som det ikke havde
forudsætninger til at indarbeide i sig, vilde dets erkjændelsesevne
nødvendig blive ubrugt og uudviklet. Jo mere vi paabyrder barnets
hukommelse af saadant utilegneligt stof, des mere faar det altsaa
have liggende som for tunge stene. Des mere vænner det sig til
at gaa forbi vanskelighederne; det indøves i at slaa sig til ro med
halv og overfladelig forstaaelse.
I nær sammenheng hermed staar ogsaa Spencers fordring,
at man bør “fortælle børnene saa lidet som muligt og bringe dem
til at opdage saa meget som muligt. Denne regel maa vi give
vort samtykke inden det omraade, som foreligger til iagttagelse
for barnet. Dets trang til at selv iagttage og gjore opdagelser
er det første og største; og vore forklaringer giver baade mest
glæde og mest udbytte, naar de slutter sig til, hvad der allerede
foreligger i barnet, og retleder, hvor det selv føler trang til hjelp.
Jo mere vi kan give vore forklaringer saaledes, at barnet optager
dem som hjelpende led i sin egen virksomhed, des bedre er det.
Ved den overflødige mængde forklaringer slapper man barnets
intellektuelle energi; dels vænner man det atter til at slaa sig til
ro med en uklar og halv forstaaelse, idet mere eller mindre af
denne mængde upaakrævede forklaringer ligger over barnets
forudsætninger for tiden; dels fritager man i større eller mindre mon
barnet for den naturlige og frugtbare anstrengelse for selv at klare,
hvad det kan klare.
I denne anstrengelse, denne evnernes anspændelse og
udvikling ligger der naturlig for barnet en stor tilfredsstillelse, enhver
gaade det löser, ethvert nyt forhold som det lægger ind under
sin forstaaelse, føler det. som berigelse og glæde. Men i denne
tilfredsstillelse ligger der en stor styrkelse for den intellektuelle
udvikling.
Dermed kommer vi naturlig over til Spencers syvende og
sidste grundsætning, at undervisningskurset skal vække barnets
lystfølelse. Vi betænker os ikke paa at give vort medhold heri.
Spencer har selv taget forbehold: der gives navnlig høiere evner,
der ikke har tilbøielighed til en saa stor anstrengelse, som deres
egen udvikling kræver. Men saa vigtig en rolle spiller
udviklingstrangen og glæden ved dens tilfredsstillelse, at man trygt kan gaa
ud ifra, at det undervisningskursus, hvis hovedindtryk paa barnet
er ulyst — det er forfeilet i indhold eller metode. Denne sandhed
arbeider sig mere og mere frem til anerkjendelse, hvor meget den
end fælder en streng dom over de traditionelle systemer, og hvor
seig en modstand den derfor end møder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
