Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 11 - Herbert Spencers Opdragelsestanker [Matias Skard] II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Herbert Spencers opdragelsestanker.
Dog vi har en høiere grund til at holde paa kristendomen.
Vi holder først og sidst paa religionen for religionens egen skyld;
fordi religionen er livets liv i menneskeheden; fordi det først er
det personlige samfund med Gud, hvori mennesket virkeliggjør
sin hovedsagelige og høieste bestemmelse. Derfor er ogsaa
religionen vort første og største opdragelsemiddel; ikke blot fordi
barnet skal opdrages til et religiøst liv; men fordi barnet særlig
er religiøst; dets hele væsen bønfalder om det religiøse. Barnet
beder om en Gud, som det kan træde i personligt forhold til,
og vi giver det kristendommens Gud, som han blev kjød og
boede ibland os, anskuelig tilgjængelig for menneskens børn.
Spencer derimod, han hævder først og sidst, at barnets
tilegnelse kun gaar gjennem det konkret anskuelige — og saa
byder han os en Gud, som ingen saadan aabenbarelsesform har,
en Gud som intet andet er end en —- abstraktion.
Muligvis kan en saadan Gud være noget for filosofisk
udviklede aander; for menneskenes mængde viT det være en
ube-kjendt størrelse af tvivlsomt værd; men for barnet er og bliver
en saadan blodløs abstraktionernes abstraktion — intet, aldeles
intet.
* «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
