Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
var for mig lyset tændt og loddet kastet... Fra dette
øieblik af maatte det være min eneste kirkesorg at faa
alle dem, der havde hjerte til at tro paa Jesus Kristus,
til at fæste deres kristne tro til Herrens munds-ord som
livs-ordet ved hans egne indstiftelser, og fremforalt til
troes-ordet ved daaben som Herrens og menighedens
sammensmeltede vidnesbyrd ... Rationalisternes
skrift-kritik og skrift-fortolkning maatte herved i mine øine
tabe sin brod og hele sin farlighed for menigheden . ..»
Saaledes kjendte han sig friet ud af den dybe
forvirring, som herskede, naar rationaliserende teologer
gjorde bibelen til udelukkende grundvold for
kristendommen, mens de samtidig gjorde den samme bibel til
et tvistens æble for de lærde, der var inderlig uenige
baade om dens egthed og om dens indhold. Den tro,
som kirken havde gjort til eneste saligheds vilkaar ved
hver daab, — paa den kunde selv børn og umyndige
staa trygge og uattiængige af de lærdes forskninger og
stridigheder — slippe fra dette: i grunden at bygge
sit salighedshaab paa menneskelærdom og
mennesketanker. Troesbekjendelsen indeholder »kristendommens
grundbegreb» forstaaeligt for børn og ulærde, det som
er nødvendigt til salighed; — dette vidner kirken, saa
langt man ved tilbage, ved hver daab. Men bibelen er
den uundværlige oplysningsbog i menigheden og
indeholder den guddommelig usvigelige sandhed. »Da den
findes i kirken med det kirkelige vidnesbyrd, at ikke
alene kristendommens grundbegreb, men al kristelig
sandhed skal findes deri, saa er det en følgelig sag, at
kun kristendommens fiender kan paastaa, enten at
skriften strider mod kirkens grundbegreb, eller at dette ikke,
naar man leder tilbørlig, skulde findes i skriften, baade
udtrykt og helt igjennem forudsat». Men »havde man
ikke grundbegrebet givet i troesbekjendelsen, skulde
man. vei bare sig for at samle det af skriften eller, om
det ved et vidunder lykkedes, blive beviset skyldig for,
at netop dette, hverken mere eller mindre, hørte efter
skriften til kristendommens grundbegreb». Hermed havde
han ogsaa atter reist det halvt udviskede skille mellem
tro og vantro; »Hvo, der negter det mindste af den
kristelige tro eller negter daabens nødvendighed og
begges saliggjørende kraft, han er mig en ukristen,
hvad navn han saa end bærer, og hvem, der ytrer rin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
