Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Nikolai Fredrik Severin "Grundtvig som skolemand. 196
længere og større studium kræves der for at vinde det
virkelige dannelsesudbytte gjennem det; des mere af
formelt forarbeide trænges der. Derfor kunde aldrig
latinskolen blive dannelsesveien for de nordiske folk.
»Skjønt drengeskolen i det hele, som vi kjender den, er
en uting, byzantiner og latinere har ført paa os, vil vi
for en sikkerheds skyld her lade det staa ved sit værd,
om en saadan, som latinerne paastaar, er aldeles eller
dog næsten uundværlig for tilkommende
videnskabsmænd eller ikke, ja, for løiers skyld kan vi endog lade,
som om vi ei turde afgjøre, enten indespærringen i et
saadant barnehus paa saa smal en kost som blæk og
papir skulde være uundværlig eller dog saare tjenlig for
tilkommende prester, amtmænd, fogder og andre
embedsmænd; thi her, hvor talen kun er om en folkelig
dannelse, en dannelse altsaa, hvori hele folket, til livets
gavn og folkets tarv, kan og, saa vidt muligt, bør
deltage her er det jo slet ikke spørgsmaalet, hvad der kan
være tjenligt enten for videnskabsmænd eller for
embedsmænd, men netop for dem, der ingen af delene skal
være. Naar man nemlig indretter, hvad man kalder
al-men-oplysning, som om hele folket skulde enten være
embedsmænd eller almisselemmer, da glemmer man
blandt meget andet, at hvis det lykkedes, da maatte
hele folket sulte ihjel, hvis ikke et andet folk var
ædelmodigt nok til at give dem et »vist levebrød» for deres
dannelse eller dog for deres møisommelige skolegang
og glimrende eksamen». Efter Grundtvigs tanke er den
Ian tinske »drengeskole» naturstridig for vordende
videnskabsmænd; endda mere er den det for vordende
embedsmænd, der ligesaavel maa være »folkelige som
kongelige»; men aller mest er den uheldig for det
borgerlige, praktisk virksomme livs mænd ; den optager
nemlig hele deres grundlæggende udviklingsalder med
formelt arbeide, der giver fantasi og følelse liden næring
og giver erkjendelsen en formalistisk, ufrugtbar
udvikling, mens den holder dem, borte fra det virkelige liv
med dets evne til at udvikle det praktiske baade
aandelig og legemlig. »Erfaring lærer, at det er ingen let
sag, naar man har henlevet eller hendrevet sine
drengeaar i en skolestue med bøger og tavler, pen og blæk
og alskens løier, og i det hele ført et kjælent og dovent
liv paa andres pung, da at tage fat paa hammer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
